Der er i alle lejligheder monteret kvalitetskøkkener, inventar med højglanslåger, granitbordplader, emhætte med centraludsugning samt højskabe. Af øvrig inventar kan nævnes skydedørsskabe i entré samt højskabe i soveværelse.
Badeværelset er et meget flot flisebadeværelse, hvor der er valgt sorte italiensk fremstillede fliser på gulv samt lyse fliser på væg i bruseområdet. Øvrige vægge er hvidmalet. Inventaret er et bademiljø med sort granitbordplade og vask ud i ét. Under vasken er der et skabsarrangement med låger i sort højglans, som står i fin kontrast til de lyse vægge. I hele bordpladens bredde er der monteret et stort spejl. Brusekabinen er opbygget med glasafskærmning og glasdør som går fra gulv til loft. Blandingsbatteriet i brusekabinen er et termostatstyret brusebatteri.
Belysningen på badeværelset består af indbygningsspot i loftet. Der er valgt rengøringsvenlige væghængte toiletter. Indvendige døre i lejlighederne er helt bevidst valgt som skydedøre for at optimere pladsforholdene og den tilhørende indretning i rummene. Alle gulvene i opholdsrummene er udført som hvidpigmenterede, matlakerede parketgulve i træsorten ask.
Alle lejligheder er forsynet direkte med fiberforbindelse, hvilket muliggør meget hurtige dataoverførsler. Der er ligeledes mulighed for at få traditionel antenne og telefonforbindelse i lejlighederne. Der er i tilknytning til alle lejlighederne tilkoblet dørtelefon, som giver den tryghed, der er nødvendig ifm. adgang til opgang/elevator til boligerne.